Crux-Klatreklub.dk
Nye retningslinier for rutebygning Udskriv
Retningslinierne for rute-/problembygning i Crux er opdateret. Se under Dokumenter eller direkte her.
 
Klubmesterskaber Udskriv

Crux afholder d. 3/1 2010

Klubmesterskaber i rute-klatring

 staerk2

Crux har hermed den fornøjelse igen at invitere alle medlemmer af Crux til at deltage i klubmesterskaberne søndag d.3/1 2010.

Konkurrencen foregår i Skælskørhallen Sorøvej 90 4230 Skælskør.

Der er indskrivning kl. 9.30 herefter rute- og regelgennemgang. Konkurrencen slutter kl. 16.00.

Mesterskabet vil blive afviklet som et totalt-rute stævne. Dvs. at der vil blive bygget ca. 12 ruter i varierende sværhedsgrad, startende ved 4. Grad og sluttende ved 7b+ og så har den enkelte klatrer så mange forsøg som han/hun nu har lyst til. Ca. 50 % af ruterne vil være 6a+ eller lettere. Det betyder at der vil være mulighed for alle for at få klatret en masse. De nøjagtige regler gennemgås på selve stævnedagen.

Rutebyggere er: Jacob Hasselbalch (Crux) og Søren Andersen (KK)

Der konkurreres i følgende klasser:

0-15 år drenge

0-15 år piger

16-99 år herre

16-99 år damer

Der skal føres i alle klasser.

Næstved klatreklub er inviteret til at afvikle klubmesterskaber sideløbende med Crux.

Tilmelding til Jacob Hasselbalch Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med navn alder og køn senest d. 22/12 2009.

Deltagergebyr er 30,-kr.

 
Oprydning. Udskriv

Efter klatring skal der altid fejes kalk op, hænges måtter op, trækkes net for, og monteres mål foran nettet. Om fredagen skal der også altid sættes bander op. Dette gælder i hele sæsonen for indendørs fodbold (fra efterårsferien til maj måned).

Vandflasker må ikke stå på trægulvet når der klatres, de skal holdes på betonen ved tribunen.

Bestyrelsen.

 
Referatet er klart Udskriv
Referatet fra Generalforsamlingen d. 25. marts 2009 er nu klart. Se under Dokumenter.
 

Om klubben

I 1995 blev Danmarks, på daværende tidspunkt, største strukturvæg bygget i Skælskør Hallen. En gruppe klatreentusiaster fra Skælskør dannede derfor Crux Skælskør klatreklub. Crux er måske et underligt navn for udenforstående, men i klatreterminologi betyder det, "den sværeste bevægelse eller serie af bevægelser på en klatrerute". Det var derfor et naturligt navn for en klub, der klatrede på Danmarks mest unikke væg. Væggen var ca. 8 meter bred og 12 meter høj.

Se billedet i stort
I 1996, som ikke var lang tid efter stiftelsen, var klubben velorganiseret nok til at afholde nordisk mesterskab, som forløb helt perfekt.
For at få lov til at holde det krævede det dog nogle længere og sværere ruter. Væggen blev derfor udvidet med et udhæng, som starter ved de 12 meter og går 4 meter ud under taget. På de 4 meter stiger det kun ca. 1,5 m, hvilket vil sige, at man klatrer stort set vandret.

I 1999 var klubben arrangører af DM, og der blev i den forbindelse lavet en rute op ad det ene spær i hallen, som ender oppe ved udhænget på væggen. Den rute er, den dag i dag, en udfordring for selv de bedste klatrere.


 

Klatresporten er for alle og det ses på det store antal af ungdomsklatrere, som møder op hver onsdag.

Der har siden været råd til at udbygge væggen med en pladevæg på 2x9 meter, som har udvidet både væggen og dens muligheder.

 

Se billedet i stort

Klubben er derefter vokset stødt og har nu ca. 70 medlemmer.
Pladsmangel og lysten til nye udfordringer fik derfor klubbens bestyrelse til at vedtage endnu en udvidelse af væggen. Klubben sparede igennem længere tid en pæn sum penge sammen. Derudover hjalp en række lokale virksomheder med sponsorater. I løbet af sommeren 2003 blev væggen så udvidet med 7x12 meter. Hvilket har givet ca. dobbelt så megen plads, og klubbens konkurrenceklatrere har nu endnu mere spændende at øve sig på.




 

Vi har i hallens kælder et lille rum, hvor man kan forlyste sig med lidt bouldring, hvis man gerne vil være sig selv, eller bare ikke gider at klatre lange ruter.

Så hvis du har lyst til at klatre, er der plads til alle!

  
 
<< Første < Forrige 1 2 Næste > Sidste >>

JPAGE_CURRENT_OF_TOTAL